Hvad er frelse?

 

Og en af forbryderne, som hang der, spottede ham: ”Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!” Da tog den anden til orde og irettesatte ham og sagde: ”Frygter end ikke du Gud, skønt du er under den samme dom? Og vi er det med rette; vi får jo kun løn som forskyldt; men denne mand har intet ondt gjort.” Og han sagde: ”Jesus! kom mig i hu, når du kommer i dit rige!” Da svarede han ham: ”Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis” (Luk 23,39 - 44)

 

Hele livet var for denne røver en eneste række af store og blodrøde synder, og nu hang han der, naglet til et kors. Han kan aldrig mere så meget som rette sin arm ud for at gøre noget godt. Røveren ved godt hvad der venter ham, han ved at han har sløset sit liv bort og at han snart bliver ført frem for dommeren som dømmer levende og døde.

 

Det vidnesbyrd røveren giver her viser også at han godt ved at det er verdens frelser der hænger der ved siden af han. Han vidste godt hvem Jesus var. Og han kendte også sin egen situation: at han var fortabt, aldeles fortabt! Derfor lyder det også fra hans forpinte hjerte: ”Jesus, kom mig i hu, når du kommer i dit rige!” Og røveren bliver frelst der på korset, for Jesus siger til ham: ”Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.”

 

Sådan er det at blive frelst for Jesu skyld, - af bare nåde!

 

Kære ven, er du en af dem som går rundt og ikke vover at tro dig frelst, sådan som du er? Der er så meget du synes må blive anderledes først, men så bliver det ikke anderledes, i hvert fald ikke bedre, - og så bliver du heller ikke frelst. Måtte dette ord om røveren og Jesus hjælpe dig som går og slider med dig selv, sådan at Ordet får dig til at se evangeliet om Jesus.

 

Vi hører jo ofte forkyndt: ”- Du kan ikke gøre en eneste af dine synder ugjorte igen, du kan ikke gøre dig selv bedre end du er, men du kan gribe den fremrakte hånd fra ham som kom her ned for at frelse fortabte synder.”

 

Det første er også rigtig nok, men det sidste er jo helt forkert. Sandheden er jo, at jeg er så fortabt og hjælpeløs at jeg end ikke magter at række ud og gribe om den fremstrakte hånd. Jesus måtte selv gå ud på syndens hav for at frelse mig. Jesus måtte selv gribe mig og frelse mig, men selv der, lige inden jeg går under, gør mit bedrageriske hjerte modstand, - jeg vil ikke lade mig frelse.

 

Jesus måtte i frelsens øjeblik sætte mig helt ud af spillet, for at få mig reddet. Tænk, så håbløs var min situation, at jeg ikke ville lade mig frelse før alt håb var ude. I frelsen er der ikke noget der hedder jeg, eller egen indsats, - men kun Jesus alene. Det er ham som har købt mig med sit blod og reddet mig ud fra døden og dommen.

 

”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast” (Salme 40,2-3).

 

Jeg har ikke grebet Jesus, men Jesus har grebet mig! Det er forskellen.

 

Kære ven, er du frelst, ikke bare frelst, men er du frelst at bare nåde, - for Jesu skyld?

Har du set evangeliet om Jesus?

 

Han søgte mig i nåde, jeg gik på syndens vej,

han fandt mig træt og såret og bar mig hjem til sig.

mens engle for Guds trone sang,

og Himlens harper lifligt klang.

 

Kor:

Ja, nåde at han fandt mig,

nåde at han vandt mig,

nåde at han bar mig hjem til sig!

Nåde at han bar mig hjem til sig!

 

Han peged på de mærker, hans hånd og side bar;

det var min synd, han soned - o hvor han elsket har.

Jeg tror det, skønt jeg fatter ej,

hen elsker syndere som mig!

 

Nu bor jeg for hans åsyn, i ham har jeg min fred,

og dagligt jeg erfarer på ny hans kærlighed;

en evighed er ej for lang

til at lovprise Gud med sang.

 

Og som de dage skrider og hastigt iler hen,

jeg venter på de tider, han komme skal igen

og hente hjem mig som sin brud

at leve evigt hos vor Gud.

W. Spencer Walton, dansk 1912