Tilknyttede sange:

- Ikke alle dage er lige...

- Alt skal tjene til det bedste...

- Jeg ved det, Gud...

- Salig vandrer jeg her på jord...

- Hvorfor spørger du så ofte...

  

Guds barn; som et træ, der fældes, men skyder på ny!

 

Job.14,7-9:

”For et træ er der håb

hvis det fældes, kan det skyde igen; det holder ikke op med at sætte friske skud.

Selvom rødderne i jorden er gamle, og stubben dør i mulden,

Gror det igen, så snart det mærker vand, og sætter grene som et nyplantet træ.”

 

Job taler i denne sammenhæng om, hvor kort menneskelivet er, hvor hurtigt det svinder bort – folder sig ud og visner som en blomst. Han siger det, mens han er i en situation, hvor Gud tillader at han prøves hårdt. Han ser, hvordan Gud som den almægtige Gud, kan gøre det slut med hans liv – for et menneskes liv er så kort. Men midt i smerten og erkendelsen af sit lille menneskeliv, ser han, at der er håb!

Der er håb for et træ, fordi, at selvom det fældes, kan det skyde igen – det holder ikke op med at sætte friske skud. Ja, selvom stubben dør, så gror det, så snart det mærker vand – vokser og sætter grene som et helt nyt/nyplantet træ.

 

Men dybest set handler disse vers om mere end blot et træ – det handler om et Guds barn og dets liv med Jesus. Der står nemlig i Jer.17,7, at den mand, der tager sin tilflugt til Herren er som et træ, der er plantet ved bækken.

”Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt til ham.

Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken;

det sender sine rødder mod vandløbet, det frygter ikke når sommerheden kommer,

dets blade er grønne.

Det bekymrer sig ikke i tørkeår og holder ikke op med at bære frugt.”

 

Midt i Jobs smerte og prøvelser, hvor han ser sig som et lille menneske, hvis liv hurtig kan få ende, ser han et håb. Midt i hans klage var der et håb for ham, som for dette træ – nemlig; håbet om at sætte nye skud, ja tilmed blive ved med at sætte friske skud selvom det fældes gang på gang og ser død ud.

Også midt i vore prøvelser og kampe i denne verden, er der et håb – og det håb er, at vi sætter nye skud. Får vore hjerterødder forbindelse til kilden Jesus, så bliver du og jeg ved med at spire og sætte nye skud på trods af, at vi fældes gang på gang og Gud må prøve os og tugte os. At vi sætter nye skud vil sige, at vi vokser i kendskabet til Gud og fællesskabet med ham, så vi bliver mere afhængige af ham. At bære frugt er at vokse i helliggørelse; som først og sidst er, at jeg bliver mindre og Jesus bliver større for mig!

 

Er du som dette træ, der er plantet ved bækken og henter din næring fra denne kilde? Er du en, der ejer din styrke i Jesus og i din nød søger tilflugt hos ham, så vil du også være som dette træ, der dog bliver fældet – men skyder på ny. Et Guds barn, der lever ved kilden, vil opleve at tugtes af Gud! For Gud siger selv i Hebr.12,5 + 10; ”for Herren tugter den, han elsker, han straffer, hver søn han holder af… Gud gør det til vort bedste!”

 

Jeg syntes det er hårdt, når jeg mærker, at Gud tugter mig og prøver mig. Ja, til tider kan jeg føle mig som dette træ, der fældes helt ned og hvor stubben dør. Det gør ondt, når mit kød – gamle Adam må dødes!! Men et Guds barn er som et hvedekorn, der lægges i jorden – det må dø helt før det kan spire og blive til et flot træ.

Johs.12,24 siger Jesus; ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.”

 

1.Kor.15,36; ”Det du sår, får ikke liv, hvis det ikke dør!”

 

Sådan som et træ først fældes før det sætter nye skud og hvedekornet først vokser, når det dør – sådan må du og jeg først fældes, dø og tugtes før vi rigtig kan spire og sætte frugt for Gud!

Og når Gud tugter os til vort bedste, så ved vi også at uanset, hvad der møder os af modgang og prøvelser, så er det Gud, der står bag – og han har en mening og en plan med os!

 

Så husk på, om du står i smerte og prøvelser nu eller det senere skal møde dig, så tugter Gud dig, fordi han elsker dig og fordi han vil frelse dig!! Glem ikke det! Og de svære tider får dig bare til at vokse endnu mere i dit forhold til Gud – du vil sætte nye skud på ny!

Yvonne Skov Laugesen