Salme 34, 1-8

 

Af David.

Dengang han spillede vanvittig over for Abimelek, som jog ham væk, så han drog bort. Jeg vil prise Herren til alle tider, min mund skal altid lovsynge ham. Jeg fryder mig over Herren, de ydmyge hører det med glæde. Ophøj Herren sammen med mig, sammen vil vi hylde hans navn! Jeg søgte Herren, og han svarede mig, han befriede mig for al min frygt. De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde, deres ansigter skal ikke forgræmmes. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham, han frelste ham af alle hans trængsler. Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem.

 

I det første vers bliver vi klar over at denne salme er skrevet efter en bestemt begivenhed i Davids liv. Situationen var den, at David var forfulgt af Saul. Gang på gang havde David, Jonatan og mange andre prøvet at få en forsoning i stand. Men lige så tit det var lykkedes, ligeså mange gange var der sket det at Saul alligevel vendte sig imod David. Betragtede ham som sin fjende og forfulgte ham.

 

Det var efterhånden blevet en utrolig belastning for David. Aldrig kunne han vide sig sikker. Ustandselig vidste han at hans svigerfar, med alle til rådighed stående midler ville tage hans liv. Han gik med sit liv i hænderne. Hvor kunne han vide sig sikker.

 

Da flygtede David, flygtede til kong Akish i Gat. Flygtede over til Israels folks fjender. Og da gjorde David noget han aldrig skulle have gjort.

 

Der er mange der er gået i Davids fodspor. De har syntes at deres situation så så håbløs ud. De har syntes at de råbte og bad til Gud gang på gang, men det blev ikke anderledes, og så valgte de til sidst at søge verdens hjælp. Så valgte de til sidst at gøre det som deres fornuft og tanke synes måtte være det bedste, det sikreste, det eneste som virkelig kunne hjælpe dem. Og så erfarede de at det førte dem fra asken til ilden. Det gjorde det hele endnu værre for dem. Og det var det David blev klar over. Han blev klar over at hvis han blev hos kong Akish, så ville det ikke vare lang tid, så ville han blive henrettet.

 

Der var nemlig nogen der kendte ham der. Og de vidste hvad han havde gjort. De vidste at om ham havde man sunget: ”Er det ikke David, landets konge, er det ikke ham om hvem man sang under dans: Saul slog sine tusinder men David sine titusinder.”

 

David blev klar over da han hørte disse rygter, at hans liv, det i aller højeste grad hang i en tråd. Og hvordan skulle han nu komme derfra? Ja, da spillede David afsindig. Han lod sit spyt flyde ned over skægget og bankede på muren og kong Akish mente at David var blevet vanvittig. Og derfor sendte han ham bort, ja, han jog ham bort.

 

Og så drog David af sted, i sandhed ydmyget. Sådan går det når et Guds barn søger sin hjælp i denne verdens magt og kraft. Så ydmyges han.

 

Det erfarede Abraham da han havde søgt hjælp i Ægypten, og David erfarede det. Og du og jeg, vi erfarer det. Der er kun én eneste der kan hjælpe, der er kun én eneste der kan redde, - og det er Gud!

 

Da David havde indset det, så sang han: ”Jeg vi love Herren til hver en tid!” Ikke bare engang i mellem, ikke bare lige når han var friet og frelst, men til hver en tid. Der er ikke en dag hvor et Guds barn ikke skal standse op, tænke tilbage og fyldes af undren over at Gud er Gud, og at han har frelsestanker, og at disse tanker blev til virkelighed i Jesus. At værket er fuldbragt, gerningen er gjort. Du skal prise korset, du skal ophøje det. Det skal være din sang, det skal fylde. For det kan ikke alene fylde din mund, men det kan også fylde dit hjerte.

 

Det er ikke dine eller andres tanker som du skal rose. Nej, du skal rose dig af Herren, som der står i vers 3. Jeremias udtrykker det således i 9,23: ”Så siger Herren, den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom, men den som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren øver miskundhed, ret og retfærd på jorden. Thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren.”

 

Du skal rose dig af Herren. Hverken af din visdom eller af din styrke eller af din rigdom, men alene, alene af Herren.

 

De ydmyge de forstår hvad det er du siger, for de kender til den samme situation, hvor de fraskriver sig selv al styrke, rigdom, indsigt og kraft og alene vender sig mod Gud: ”Du Herre er den eneste. Den eneste der kan bære og føre mig gennem dette vanskelige liv. Du er den eneste der kan bære mig ind over dødsfloden og du er den eneste der kan føre mig frelst gennem dommen ind i Himlens herlighed. Du, Gud er den eneste! Og jeg vil rose mig selv af en ting; at jeg ved Guds nåde har fået forstand til at kende Herren. Til at kende ham som øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden. Jeg er intet i mig selv, men ved Guds nåde har jeg fået lov til at se Guds eget ansigt så jeg kender ham. Og det er du ikke den eneste der har. Derfor kan du sige som der står i vers 4: ”Ophøj Herren sammen med mig, sammen vil vi hylde hans navn.”

 

Og det er så underligt at tænke på, at der går en linie fra dette ord og frem til apostelen Paulus´s ord til korinterne, hvor han siger at den der roser sig skal rose sig i Herren.

 

Og så maler David sin situations alvor for øje. Han taler om alle sine rædsler. Ser du dig omkring, ser du ind i dig selv, ser du lidt af fordærvelsens afgrund i dig selv, af de mange synder som du ikke alene har gjort, men som du først og fremmest har tænkt?

 

Ser du på din onde lyst? Ja, da kan du gribes af rædsel, rædsel for dette, rædsel for hint, - der er så mange rædsler, men Herren, ham får du lov at søge, hige efter. Har du tænkt på at det du søger, det er du helt optaget af at finde. Og sådan er det med et Guds barn.

 

Når alt andet er skrællet bort, så er der en ting dit hjerte higer efter og søger, - det er Herren!

 

Sådan var det for David da han stod og bankede på de lukkede porte i Gat, for at komme ud i det fri. Da var hans hjerte et nødråb, et nødskrig til den levende Gud, - og Gud gjorde underet.

 

Menneskelig set er det den tåbeligste handling kong Akish nogensinde har øvet. Og hvor mange har ikke senere sagt og tænkt: ”Havde han da bare slået David ihjel, da han, for intet, kunne have gjort det.” For David var helt og holdent i hans magt. Men det skete ikke, - fordi Gud er Gud. David søgte Herren og han greb ind.

 

Og derfor siger David også at der er et sted du kan se hen. Se hen til ham og strål af glæde, jeres åsyn skal ikke beskæmmes. Se ikke hen til dine egne muligheder! Det er der mange der gør. Det gør den ikke-kristne. Den ikke-kristne han tror jo også at han har noget han kan møde Gud med på dommens dag, hvis der bliver en dommens dag. Der er noget han ser hen til. Det han selv er, det er hans egen godhed. Jeg vil sige til dig: Du bliver beskæmmet en dag.

 

Det du selv kan møde med, det er ikke nok. Du kan ikke bestå for Gud med det du selv har gjort. derfor skal du søge frelse. Og jeg vil sige til dig der kender Herren: Du skal ikke gå de vantros vej hvor du ser hen til noget hos dig selv. Nej, se hen til ham.

 

Der er liv i et blik på det blødende lam, der er frelse o, synder for dig. Derfor skal du hæve dit blik, hæve dit blik mod din Frelser. Og så står der noget forunderligt: ”Og strål af glæde!”

 

Da David så hen til de menneskelige muligheder, da blev hans ansigt forfærdeligt. Han spillede afsindig, spyttet flød fra ham, han så ud som en gal. Ja, sådan går det når vi er på vor egen vej og ikke ser hen til ham.

 

Ser du hen til Jesus, så stråler dit ansigt af glæde. Fordi han giver dig en glæde og en fred som kommer indefra, som overgår alt andet, som fylder hjerte, tanke og sind. Som sætter sit præg på dig for du kender Gud. Du kan ikke komme i nogen nød og i nogen forfærdelse uden at Gud er der. Du får en indre fred, en indre harmoni, en indre glæde og tryghed som overgår alt på jord.

 

Og det forunderlige er at da bliver dit ansigt ikke til skamme. At stå for Gud og høre ham sige fortabelsesdommen over en, ja, da bliver ens ansigt til skamme. Da præger det hele ens person. Nu er alt tabt. Der er ikke noget smil, der er helvedes forfærdelse malet i dit ansigt. Dit ansigt beskæmmes.

 

Det er anderledes med dig der kender Jesus. Dit ansigt skal aldrig blive præget og mærket af helvedes gru. Nej, det er Himlens salige fryd som skal ligge ind over dit ansigt. Du føres i sejrstog med Jesus, ja, du går fra sejr til sejr. Så er der mange der tror at det er store og vældige og mægtige der her er tale om, - men det er det ikke! David kan vidne om sig selv: ”Her er en arm der råbte, og Herren han hørte og af al hans trængsel frelste han ham.”

 

Jeg ved ikke om David har råbt i Gat, sådan at alle kunne høre det, men jeg er sikker på at i hans hjerte har der været et råb og et nødskrig til den levende Gud! Og ser du, det er det det kommer an på. Ikke det ydre lydelige råb, men det skjulte, hjertets indre råb, indre skrig, indre nød, - råbet til Herren. Og så står det så forunderligt i det 8. vers: ”Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem.” Herrens engel? Ja, Gud har en englehær, og den udsender han til hjælp for dem der skal arve frelsen.

 

Og da Elisa bad om at hans tjener måtte blive seende, så fik han lov at se den englehær som omgav byen Dotan, og som værnede den mod alle fjender. Herren han slår en ildmur omkring sine børn. Men læg mærke til at der ikke her står Herrens engle slår lejr, - det er ental: Herrens engel!

 

Læser du det 3. kapitel i 2. Mosebog opmærksomt, så vil du blive klar over at Herrens engel som Moses mødte, - det var Gud selv!

 

Herrens engel, det betyder jo Guds sendebud. Og vel har Gud mange bud, men han har et sendebud over alle. Og det er ham som han sendte til sidst, - Sønnen! Jesus slår lejr om dig der frygter ham. Han er ikke langt borte fra dig, nej, han slår lejr. Det betyder at han kommer ikke en sjælden gang, - han slår sig ned. Det er virkelig sandt at bagfra og forfra omgiver Gud dig. Han lægger sin hånd på dig. At fatte, det er dig for underfuldt, for højt, du evner det ikke.

 

Og så gør Gud en ting til: Han frier dig. Det har han gjort så tit, han gør det igen. Frier dig ud af mørket, af forfærdelsen, af alle ting, - sådan er det at være et Guds barn i hans varetægt. Lykkelig er du som hører Jesus til. Du er frelst og du bliver frelst i evighed.