Samtidig med at du begynder at tro, gør du også erfaringer om hvordan alt som er i dig, er syndig og et brud på Guds lov, som Guds ord siger: ”Alle har syndet og står uden ære for Gud”, Rom. 3:23.

Og vers 10 og 12: ”Der er ikke én retfærdig, ikke en eneste. Alle er afveget, alle sammen er blevet uduelige. Det er ikke nogen som gør det gode, ikke en eneste.

Og når du har lært dette, da kommer du til at erfare at Kristus er uundværlig for dig, han som led og opstod for dig. For at du, hvis du tror på ham, ved denne tro skal blive et nyt menneske ved at alle dine synder er dig forladt og du er retfærdiggjort ved en andens, nemlig Kristi, fortjeneste.

Det er denne tro som hersker i det frelste menneske, ifølge Rom. 10:10: ”Med hjertet tror man til retfærdighed”. Og det er bare ved denne tro at vi retfærdiggøres.

Da er det samtidig tydeligt at det indre menneske slet ikke retfærdiggøres, frigøres eller frelses ved noget ydre værk eller gerning. Og at ingen form for gerninger, hvad det end måtte være, har nogen betydning for den frelsende tro.

På samme måde er det bare ved hjertets ugudelighed og vantro, og ikke ved nogen som helst ydre synd eller gerning, et menneske bliver en syndens træl og kommer under Guds dom.

Uddrag av bogen: ”Et kristent menneskes frihed” av M. Luther