Martin Luthers UDFØRLIGE udlæggelse af 1. Mosebog 5, 4.

 

Vers 4. Og Adam levede hundrede og tredive år og avlede en søn i sin skikkelse, efter sit billede og gav ham navnet Set.

 

Moses omtaler ikke Abel, for han døde uden arvinger. Og han bliver fremstillet for os som et bevis for de dødes opstandelse. Sådan omtaler han heller ikke Kain, fordi han for syndens skyld blev afskåret fra Kristi slægtslinie og udstødt af den sande kirke.

 

Men så til ordene af Moses om Adam: Han avlede en søn i sin lignelse efter sit billede. Om dette siger teologerne meget og mangt. Men dette er den enfoldige mening: Adam var skabt i Guds billede og lignelse, eller var et billede skabt af Gud og ikke født; for han havde jo ingen forældre. Men han blev ikke ved at være i dette billede, men faldt ud af dette Gudsbillede ved synden. Derfor fødes Set efter dette fald IKKE i Guds billede, men i sin far Adams billede. Og der er han HELT lig sin far. Ikke bare i mund og næse, men han får samme slags øjne, ører, mund og næse, fingre, sprog OG væsen som faderen.

 

Men han er også lig Adam i andre egenskaber: Som legemets og sjælens vaner, natur, vilje o.s.v. I alt dette bærer Set IKKE Guds lighed (og billede) som Adam havde, men havde tabt. Men han bærer sin far Adams lighed. Og dette er et billede og en lighed som ikke var skabt af Gud, men avlede af og ved Adam.

 

Dette billede indeslutter også arvesynden og den evige dødsstraf, som var faldet på Adam for syndens skyld. Men ligesom Adam ved troen på den forjættede sæd, atter kom tilbage til det billede han mistede, sådan prentede også Gud, ved Ordet, sit billede ind i Set efter at han blev voksen. Sådan som også Paulus siger (Gal. 4, 19: ”Jeg føder jer atter med smerte indtil Kristus får sin skikkelse i jer”. (1930 oversættelse: Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, indtil Kristus vinder skikkelse i jer!)