Om fuglene, uden bekymring…

Må vi ikke med rette kunne sige: “I dårer og tungnemme til at tro” (Luk. 24,25). “Fuglene”, siger Kristus, “de sår ikke, de høster ikke, de samler ikke i lader”. Det vil sige at de har ikke noget lager eller noget middel de kan forsørge sig ved, sådan som vi har. “Alligevel føder deres himmelske Far dem. Er I ikke meget mere værd end dem?” Tænk: Er menneskene ikke mere værd for Guds hjerte end dem? Alligevel skulle vi altså ikke kunne tro at Gud skulle have lige så stor omsorg for os som han har for dem? Fuglen lever lykkeligt i Guds omsorg - men menneskene vil forgå af vantroens bekymringer!

Er det ikke træffende hvad Luther siger omkring denne tekst, nemlig at når en fugl med sin glade kvidder flyver over vort hoved, så burde vi løfte på hatten og sige: “Min kære læremester, jeg bekender at jeg ikke kan den kunst som du behersker. Du hviler så trygt gennem natten. Du bliver ikke urolig af bekymring for morgendagen, og når du vågner op, så synger du først en glad morgen-lovsang til din skaber. Derefter flyver du ned og søger det korn du behøver - og finder det. Mens jeg, gamle dåre, lader djævelen drive gæk med mig til de grader at jeg er ved at forgå af bekymring for mit udkomme” -!

Martin Luther