En kort trængsel, og så…!

 

For den Herren elsker, den tugter Han, og Han hudstryger hver søn som Han tager sig af. Heb. 12, 6

 

Dette er Guds børns stilling på denne jord, og et kendetegn på at de er børn; de bliver altid tugtet af Guds Ånd for sine synder, ikke bare for enkelte, men for alle, og særligt for dem som ligger dybest i menneskets natur, vantro, hovmod, utålmodighed osv. De bliver tugtet for sine tanker, ord og gerninger, ja om de gør noget som i sig selv er godt, så ser man altid, at det er smittet af synden, og må bede om forladelse for det. Og de bliver ikke bare tugtet for det onde de gør, men også for det gode som de forsømmer at gøre.

 

Dette er Åndens og Ordets daglige tugt; men så bliver djævelens fristelser og anklager dem også til tugt og ydmygelse. Når der er noget særskilt på denne jord, som de får lyst til, eller en særskilt synd, som de fristes til, så må Gud særligt lade en eller anden nød eller prøvelse ramme dem, for at døde denne tilbøjelighed, for at knuse denne afgud som vil drage deres hjerter bort fra Ham.

 

Paulus fortæller om sig selv, at fordi han ikke skulle ophøje sig selv af de høje åbenbaringer, gav Gud ham en engel, Satan, til at slå ham på munden. Når det var nødvendigt for Paulus, hvad må det da ikke være for os.

 

Du som læser dette, har måske en eller anden særlig prøvelse og trængsel, et særligt bevis på, at Gud elsker dig, og at Han gennem det vil danne og berede dig for sin salighed, - enten et menneskes fjendskab som du dagligt må føle, eller en særlig fristelse eller timelig ulykke og modgang eller sygdom og fattigdom, noget som især trykker dit hjerte, og som måske bliver så ubegribelig langvarig, og du bliver utålmodig, forsagt og modløs. Alt sammen sender Gud dig, fordi Han elsker dig, og selv når du lider, knurrer og klager, elsker Gud dig lige meget. Og snart sender Han dig bud om, at du skal være fri, og da skal du få at se, at ikke et eneste af vennens slag har været overflødige, men at saligheden skal blive så meget større og herligere, jo bitrere trængselstiden har været; åh, ”det bliver velsignet at glemme al denne tidens strid og nød, første øjeblik derhjemme.” Derfor fortsætter vi vandringen i Jesu navn dag for dag og siger: Hvem ville da ikke lide og gerne takke til, hver skynde sig at stride, som vist til himlen vil.

 

Gud hjælpe os til det. Amen!

af Per Nordsletten