Evig forsoning!

 

Se, i begge mine hænder har jeg tegnet dig. Esajas 49,16

 

Når Herren siger at Han har tegnet os i begge sine hænder, betyder det ikke bare det samme som når vi kan have et andet menneskes navn ridset ind i en ring. Ordet som er brugt i grundteksten, betyder den flade del af hånden. Længe før disse ord blev udtalt havde Den Hellige Ånd forudsagt at Kristi hænder og fødder skulle gennembores. I Salme 22 klager Messias: ”De har gennemboret mine hænder og mine fødder.” Det er derfor med god grund biskop Hersleb siger at ordene i vor tekst sigter til naglegabene i Jesu hænder.

 

Efter sin opstandelse viste Han også med særlig omhu sårmærkerne han bar efter naglerne frem for disciplene.

Hersleb lægger til: ”Naglemærkerne i Kristi hænder er en stadig påmindelse for Ham om dem som Han lod sig korsfeste for.”

 

Det er sandelig noget stort Herren mener når Han siger: ”Se, i begge mine hænder har jeg tegnet dig.” Stort var det også at Kristus fór til himmelen igen med naglemærkede hænder.

 

Men det største og klareste, sikreste og nyttigste for os, det er at vi alle til evig tid er skrevet i disse sår, som delagtige i den forsoning som er gjort i Kristus Jesus. At vi alle er delagtige i det, har Skriften tydelig åbenbaret.

 

Og denne delagtighed i forsoningen kan ingen tage fra os, hvor fortvivlet det end kan se ud. Ja, selv om vi er, faldet bort fra Herren og derfor ikke står skrevet i Livets bog, så står vi alligevel skrevet i Kristi forsoningstegn. Forsoningen er alligevel sket for os, og kan aldrig blive gjort til intet. Den gælder evigt, og giver os altid frelse så snart vi igen tager imod den.

 

Ja, til korset Han gik

hvor Han købte mig fred,

Da Han sonet min synd,

det Guds Lam.