Hvordan skal vi få Guds Ånd?

Af Carl Olof Rosenius.

 

Ånden kommer ikke til os umiddelbart. Han bruger visse midler når han vil hjælpe os og drage omsorg for os. Derfor taler vi om nådens midler – Ordet og sakramenterne.

 

Vil du have Ånden i dit hjerte, så må du vende dig til Ordet, hør det, skriv det – og syng det! Bed så om Ånden mens du læser og hører Ordet, så skal du ikke vente forgæves på ham.

 

Der er altid en og anden sjæl som går og tænker og tænker, grubler og sukker efter at få Ånden. Men han får den aldrig, han får aldrig nogen fred, kærlighed, kraft og vished. Det bliver aldrig til andet end stræb og uro. Og når man skal se nærmere efter hvad dette kan komme af, så opdager man som regel at de glemmer Ordet! De slider bare med sig selv, de tænker og sukker – men Ordet bruger de ikke. Er det da underligt at de ikke får Guds Hellige Ånd?

 

Apostelen siger jo udtrykkelig i Gal. 3,2 at det bare er ved troens forkyndelse at man får Ånden. Egentlig står der ”ved at høre troen”. Og i Ap. G. 10 læser vi, at mens Peter talte, faldt den Hellige Ånd på alle dem som hørte Ordet. Hvad havde disse mennesker så gjort for at få Ånden? De gjorde ingen ting – de sad bare ganske roligt og hørte Ordet, og så kom Ånden over dem! Og så kom der samtidig anger, tro, kærlighed, liv og kraft. De blev nye mennesker!

 

Derfor – Ordet, Ordet, lad os bruge ordet! Det er hele kunsten, ja det er hele hemmeligheden hvis du gerne vil have et sandt åndeligt liv, og hvis du vil have mere af dette liv.

 

Der er nogen som tror at en kristen kan blive så grundfæstet i nåden, at han ligesom kan leve i det han har – og så klare sig uden Ordet. Men det er ikke sandt. Nej, ejer en kristen en tro og et kristenliv som er Åndens værk, så kommer det ikke af at han er så stærk og stabil. Det kommer bare af at han er så flittig til at holde sig til Ordet. Glemmer han Ordet, så begynder den gamle onde natur straks at vokse frem igen, da dør det åndelige liv ud. Ja, tag en tur og besøg ham en dag når han har forsømt Ordet i længere tid. Du skal tydeligt se at han er lidt åndelig. Og kan hans tro og kristenliv klare sig uden Ordet, så er den tro og det kristenliv ikke Åndens værk, da er det noget han selv har opstillet.

 

Nej, det er bare ved Guds Ord at Ånden kan bo og virke i et menneske.

 

Og læg mærke til én ting til: Det er alligevel ikke alle som bruger Guds ord som får Ånd og liv af det. Tusinder af mennesker bruger Ordet – og Ånden er lige langt borte fra dem. Se på alle de skriftlærde og farisæere som lever iblandt os, så ser du det tydeligt. Men hvad skal vi da gøre? Bare én ting: Du skal bruge Ordet – og så skal du samtidig huske på at det hele tiden står i Guds hånd om vi skal få den kraft som Ordet har at give.

 

Vi må omgås Ordet med et ydmygt sind, ja med den ydmyghed og gudsfrygt som passer sig for den som står for den hellige Guds ansigt.

 

Indprent dig dette: Gud gør som han vil – det står til ham om han vil give os Ånden. "Vi er ikke duelige til at tænke noget, som af os selv," – og endnu mindre er vi af os selv duelige til at tro og til at leve et helligt liv. Nej, det er forgæves alt sammen, hvis ikke den Hellige Ånd selv virker dette i os.

 

Det er vigtigt at vi husker dette og aldrig lader vore tanker slippe det. Det går an at have en sand kundskab om Ordet og Ordets virkning – og så alligevel være helt død i sit indre. Desuden lever vi jo i fjendernes land, vi er i en stadig krig. Den gamle slange, som kaldes djævel og satan, har bedraget tusinder af vore brødre. Han har også ondt i sinde mod os, han har svoret at vi skal dø, og han tænker at det skal blive som han vil. Derfor går han stadig omkring som en brølende løve og søger hvem han kan opsluge. Der går ikke et år uden at vi ser mærker efter ham. Her har han revet et får i stykker, der har han lokket et andet ind på gale veje. En tredje har han helt slugt. Her er en vakt sjæl sovet ind igen og har vendt sig tilbage til verden – der er en anden kristen blevet så tryg og overlegen at han ikke tager imod nogen formaning. Én er faldet dybt i synden og ligger der. En tredje er blevet bedraget af falsk lære og er blevet en sværmer. Og alle disse var en gang på rette vej hjemover! De troede helt sikkert at de skulle nå himmelen. Her kan du se hvad djævelen har til hensigt med dig og mig!

 

Nu ser du at det ikke er trygt og sikkert noget sted her på jorden. Det er ikke for ingen ting at Kristus og apostlene advarede os så indtrængende. Vi skulle ikke være så trygge! Aldrig er en kristen kommet hjem til Gud uden kamp.

 

Desuden lever vi i en vanskelig tid. Både de gode og de onde magter er virksomme på en særlig måde. Vækkelser og forførelser kæmper om magten, omvendelser og frafald står i en underlig strid med hinanden. Det er så vigtigt at vi holder øjnene åbne! Men mest af alt gælder det at vi holder os tæt ind til vor sjæls hyrde og tilsynsmand. Lad os leve i Ordet! Og særligt må vi holde den store, velsignede artikel om Kristi frelsergerning ren og klar og uforfalsket. Vi må være fattige og enfoldige i troen. Lad aldrig "den nye sang" blive gammel! Lad os aldrig blive træt af at synge den! Vi må være oprigtige mod os selv og mod Herren, alle vore tanker, ord og gerninger må rette sig efter Herrens hellige vilje. Herren er nær.

 

Men husk også til sidst: Han som er med os, er stærkere end den som er mod os. Vi skal ikke gå til grunde, mist ikke modet! Vor Herre Jesu Kristi nåde er en fri, åben kilde mod al synd og urenhed. Guds kærlighed er en uudtømmelig kilde af salighed, midt i alle tidens prøvelser og vanskeligheder. Ved Ordet og sakramenterne giver den Hellige Ånd os alle den hjælp og kraft og trøst som vi trænger til. Her har han et apotek som kan hjælpe i alle sygdomme og farer.

 

"Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler. Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver og bjergene vakler i havets dyb, når vandet larmer og bruser og rejser sig, så bjergene bæver. Sela. Flodløb glæder Guds by, den Højestes hellige bolig. Gud er i dens midte, den rokkes ikke, Gud bringer den hjælp ved daggry! Salme 46,2-6.