En Gud som kan vælges, er en afgud

 

Gør man den frelsende tro til en viljesag, da gør man den til en form for lovgerning, som om man vil sige: Gud gør næsten alt - men du gør det at tro.

 

Da bliver ikke bare samvittigheden uden trøst, men da bliver Guds ord også gjort til intet. For når apostelen siger: ”Vi er overbevist om at mennesket bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovgerninger”, Rom. 3:28, - da er det jo soleklart at han i frelsen sætter troen i modsætning til alt hvad vi gør, selv om troen og gerningerne i kristenlivet ikke er det modsatte.

 

Når du er syg, kan du vælge enten du vil lade dig behandle eller ej. Men når du er dødssyg, og ingen operationer hjælper - vælger du da læge? Da lader du tvært imod alle læger rejse. – Og netop sådan er det at være en synder for Gud: Så længe man føler sig lidt syg, kan man måske prøve at vælge. Men når man indser at man er dødssyg, skilt fra Gud, fortvivlet over sin stilling, når man ikke ser nogen udvej længere, når man har prøvet Gud på alle muligt tænkelige måder og med alle muligt tænkelige valg - hvad da?

 

Når man er så blind at man ikke skønner noget af Jesus, ikke skønner noget af evangeliet, ikke aner noget om flere udveje?

 

Åh, min sjæl - da vælger ikke du lægen, men da vælger lægen dig. Da vælger han at komme til dit syge og trætte hjerte, da vælger han at pleje dine sår med balsam. Da rækker han dig Ordet, da lader han dig høre, da lader han dig se!

 

En jordisk læge kan man vælge. Men den himmelske læge kan man ikke vælge. Man kan få Gud, man kan eje Jesus, man kan have Frelseren. Men man kan umulig vælge Gud. En Gud som kan vælges, er en afgud. Gud er sandelig for stor og vældig til at han lader sig vælge.

 

I lovens husholdning lader han sig vælge, 5. Mos. 30:15 flg. Men alle lovens valg af Gud har Gud givet os bare for at vi skal erkende at vi ikke kan vælge det ret, og kan ikke vælge med forstand.

 

I evangeliets husholdning er det Gud som vælger os, ikke os som vælger ham.

 

Den frelsende tro kommer til os ved at vi hører evangeliet om alt det som er gjort, talt, levet og udført udenfor os: Når jeg i evangeliet hører og læser at Jesus, en anden end jeg selv, har nedtrådt djævelen, har opslugt Guds vrede over mine synder, har taget al lovens fordømmelse over mig bort, har bortskaffet alle mine synder fra Guds åsyn, har knust min død og grav - når jeg uden nogen som helst egen gerning hører dette, da kommer Den Hellige Ånd mig nær. Og da virker han dette i mit hjerte at jeg begynder at høre mig ind i dette, begynder at forstå at dette gælder mig, begynder at forstå at bag disse ord og gerninger står himmelens store Gud. Og da tænder han et stille mod, en indre tillid, en hjertets tillid i mig.

 

Hvordan fik I Ånden, spørger Paulus. Ved noget I selv gjorde og valgte, eller ved det I hørte forkyndt? I fik Ånden uden gerninger, gennem det I hørte, Gal. 3:1 flg.

 

Derfor kan jeg ikke vælge at tro dette evangelium. Men det overtaler mig, det overbeviser mig, det bliver alt for stærkt for mig, for vældigt for mig. Det åbner sig selv et øre i mit hjerte. Det virker selv den tro jeg aldrig fik med mine mangfoldige valg. Det fanger mig i nådens garn. Det knuger mig i nådens favn. Det sluger mig i en afgrund af barmhjertighed. Det nævner mit navn. Det råber at jeg er fri. Det siger at jeg er et Guds barn - af bare nåde. Det siger at al min gæld blev betalt før jeg blev født. Det siger mig at han søgte mig før jeg søgte ham. Det siger mig at han elsker mig - uden nogen værdighed hos mig selv.

 

Lad så lovens mennesker tro de er frelst ved sine egne valg. Jeg ved jeg er frelst ved hans valg, han som udvalgte mig fra evighed i Sønnen, Ef. 1:4, han som sagde: "Jeg ved hvem jeg har udvalgt", Joh. 13:18, og videre: ”I har ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer”, Joh. 15:16.

Olav Valen-Sendstad i ”Retfærdiggjort af tro”