Forord.

 

Carl Olof Rosenius blev født 3.februar 1816 i Västerbotten i Sverige. Han døde 24/2-1868, bare 52 år gammel. En udpræget vækkelsesbevægelse blev skabt ved hans forkyndelse, både i Sverige, Danmark og Norge, og hans budskab har sat dybe spor efter sig i vore lande.

 

C.O. Rosenius udgav opbyggelsesbladet "Pietisten", som bemærkelsesværdig nok i 1850-tallet, havde et læsertal som nærmede sig det dobbelte af den tids største avis i Sverige: ”Aftonbladet”. Det understreger at "Guds ord havde stor fremgang og fik magt" gennem det budskab han fik lov at formidle.

 

Fra bladet "Pietisten" er så hans artikler senere samlet og udgivet som bøger. Mest kendt er vel hans store "Husandaktsboka", og "Veiledning til fred", som begge fortsat læses og bliver til stor velsignelse. Bogen "Fader vår" kom 1989 i ny oversættelse. Også sange som han skrev, har vi endnu i vore sangbøger.

– – – – – – – – –

                                      

Da "Fader vår" udkom på ny, blev der rejst spørgsmål om at få en ny oversættelse af C.O. Rosenius's tolkning af Romerbrevet. Nu er der påbegyndt, lidt sideløbende med Husandagtsbogen, de fem første kapitler i ny udgave. Den første bog komme til at indeholde de første fem kapitler. Rosenius siger selv at "i de fem første kapitler er den store lære om retfærdiggørelsen ved tro omhandlet mere udførligt end noget andet sted i Den Hellige Skrift." Om Gud vil kan det også blive aktuelt at oversætte/udgive mere af hans Romerbrevs-tolkning. Derfor vil vi i denne bog uafkortet medtaget Rosenius´s forord som omtaler alle 16 kapitler. Videre i Romerbrevet, er jo ikke mindst helliggørelsen mere udførligt behandlet, og det er af meget stor betydning. Men alle vil, når de har læst denne bog, erkende at her har vi "alt hvad vi trænger til, til liv og salighed." Her lærer synderen at kende Stedfortræderen, Kristus Jesus, "han som for os er blevet visdom fra Gud, retfærdighed og helliggjørelse og forløsning."

 

Når dette nu udgives i ny oversættelse, er den helt væsentlige årsag at der i vort land i dag er en helt klar mangel på Bibelens rene og klare lære. Bibelen advarer mod "en anden Jesus", "en anden ånd" og "et andet evangelium" (2. Kor. 11:3-4). For apostlene betød "lære", og det "at lære": forkyndelsen af evangeliets frelsesbudskab for mennesker. Jesus sagde om Paulus at "han er et udvalgt redskab for mig." Om apostlene generelt sagde Jesus at "den som hører jer, hører mig." Martin Luther siger om Romerbrevet, at "dette brev er selve hovedsagen i Det nye testamente, og det aller reneste evangelium."

 

Rosenius siger i et andet skrift, under emnet "Guds hellige lov: "Men så siger du måske: Gud er jo dog for Kristi skyld nådig, så han forlader synderne, når jeg mislykkes i at holde hans bud. Nej, Gud er aldeles ikke nådig mod noget menneske som ikke til fuldkommenhed opfylder alle budene -! Noget helt andet er det med dem som ved troen har Kristi retfærdighed. Disse skylder ikke loven noget som helst, for (bemærk) ved Jesus Kristus har de akkurat den retfærdighed som loven kræver (Rom. 4). "For det som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn" (Rom. 8:3). Kort sagt: De er ikke under loven, men under nåden (Rom. 6:14-15)."

 

Dette citat kunne have stået som et koncentrat af det hovedbudskab som går som en rød tråd gennem hele denne bog, såvel som i Rosenius´s skrifter generelt.

– – – – – –

Nogen vil bemærke at Rosenius bruger temmelig mange gentagelser. Noget af dette kunne være blevet kortet ned i en ny oversættelse, kunne nogen mene. Vær da endelig klar over hvorfor det ikke er gjort. Vi skal nemlig ikke så hurtigt tilskrive disse gentagelser hverken C.O. Rosenius's menneskelige, eller hans samtids mulige tendenser. F.eks. siger Luther at jo længere han lever, jo mere erfarer han, hvor vanskeligt det er at fatte, og at holde fast ved, den store hovedlære: Retfærdigheden i Jesus Kristus alene. Den samme erfaring gør ethvert menneske som lever med Gud i Kristus Jesus. De må stadig have dette budskab gentaget og gentaget for sit hjertes ører. Det er netop disse sjæle fjenden sætter ind mod, for at tage skatten fra dem. De som sover, lader han være i fred.

 

Vi skal også huske på at der ofte vil blive slået op i denne bog, for at læse begrænsede afsnit. Rosenius understreger det store i hvordan Gud har indgivet profeterne og disciplene selve ordvalget i Bibelen, og varieret dette, selv når samme emne gentages. Han viser os at det er gjort netop for at imødegå misforståelser som kunne opstå ud fra en enkelt udtryksform. Da forstår vi, at det også af den grund kan være af stor betydning at enkelte ting stadig gentages, og i varierede former, sådan at mulighederne for ensidige opfattelser hindres. Derfor har vi hele tiden over alt i bogen en grundig "forankring" i Skriften. Men det medfører gentagelser.

 

For øvrigt bør man selvfølgelig generelt være meget tilbageholden med at foretage beskæringer af et budskab Gud har givet gennem en af sine tjenere -! Det som betyder noget for den som tørster efter "den uforfalskede åndelige mælk", er at budskabet ikke "forkyndes med ord som menneskelig visdom har lært os, men med ord vi har lært af Ånden. At vi tolker åndelige ting med åndelige ord" (1. Kor. 2:13).

 

At bevare og videreformidle dette Åndens budskab, har selvfølgelig været målet ved oversættelsen, og som derfor måtte prioriteres frem for "lettere" og mere moderne dansk sprogbrug.

 

Dette budskab er en bibelhøjskole. Det er sjælesorg som sætter mennesker i frihed, om Gud ved sin Ånd får lov at komme til og åbenbare det i hjertet. Men læs endelig Bogen sammenhængende, fra første til sidste side! Først da får Bibelens budskab lov at møde dig gennem dette. Da bliver det også en god opslagsbog for dig senere. Læs den i bøn om Guds åbenbaring over ordene! Og du skal opleve Herren tale til dig om "Guds hemmelighed, som er Kristus."

 

Vi takker Gud for det han her har åbenbaret gennem denne tjener vi ikke har kendt - et budskab som er lige så aktuelt i dag som da det blev formidlet gennem Carl Olof Rosenius.

 

Skjern, december 2006

Kjeld Skov Jensen