En gammel sang

 

O, kast din omsorg på Jesus, din Broder.

Thi Han har et hjerte som ømmes for dig.

Han giver jo dyrenes skare dets føde,

Han klæder hver blomst som du ser på din sti, (1. Pet. 5:7).

 

Kor:

Han lutrer nok sine i ildprøvens luer.

Men aldrig forstøder Han nogen af dem.

Og derfor den trængsel, hvorover du gruer

Er netop velsignelser omklædt, min ven, (Jak. 1:12).

 

Han Israels skarer forsørget i ørknen.

Guds manna fra himmelen daglig der faldt.

Af klippen Han åbnede vandet i tørken,

Og bar dem til Kanaan, der Han dem kaldt, (2. Mos. 16:4-35).

 

Han lever, og endnu, den gamle af dage,

Er god og almægtig som fordum Han var.

Og alt hvad Han giver, og alt hvad Han tager

Går ud på at hjælpe de børn som Han har, (Rom. 8:28).

 

Om vantro dig kvæler, gå ind i Guds rige.

Og hvil dig fra stormen så lykk’lig og fro.

Hver mistrøstig tanke vil fristelse sige,

Men løftet i Jesus gir glæde og ro, (Matt. 6:33).

 

Og løftet det lyder så herligt i Skriften:

Fortrøst dig til Herren, Han omsorgen bær.

Hos Herren, vor Gud, er der ingen omskiften:

Vort håb er til Herren, vor Fader så kær, (Jak. 1:17).