Han søgte mig i nåde...

 

Han søgte mig i nåde, jeg gik på syndens vej,

han fandt mig træt og såret og bar mig hjem til sig.

mens engle for Guds trone sang,

og Himlens harper lifligt klang.

 

Kor:

Ja, nåde at han fandt mig,

nåde at han vandt mig,

nåde at han bar mig hjem til sig!

Nåde at han bar mig hjem til sig!

 

Han peged på de mærker, hans hånd og side bar;

det var min synd, han soned - o hvor han elsket har.

Jeg tror det, skønt jeg fatter ej,

hen elsker syndere som mig!

 

Nu bor jeg for hans åsyn, i ham har jeg min fred,

og dagligt jeg erfarer på ny hans kærlighed;

en evighed er ej for lang

til at lovprise Gud med sang.

 

Og som de dage skrider og hastigt iler hen,

jeg venter på de tider, han komme skal igen

og hente hjem mig som sin brud

at leve evigt hos vor Gud

 

W. Spencer Walton, dansk 1912