Hvor underlig er du i alt hvad du gør!

 

Hvor underlig er du i alt, hvad du gør!

Hvem kan dine veje forstå?

Men ét er dog sikkert: Den vej du mig før´,

for mig er den bedste at gå.

 

Hernede du ved ej, mit barn, hvad der sker, men du skal dog se det engang.

Urolige hjerte så sørg ikke mer,

ej prøvelsens dag bliver lang.

 

Mangfoldige veje, o, Herre du har,

og hvilken du vælger til mig,

kan være det samme, blot du er min far,

som bærer dit barn hjem til dig.

 

Og når jeg  en dag så må rejse herfra,

forlade  den jordiske strand.

Al smerte forsvinder og alt bliver vel,

hos Jesus i Saligheds-land.

 

Tilbedende skal vi da bøje os der,

og synge med engle i kor.

Retfærdige trofast, du, Herre du er,

på mig du opfyldte dit ord.

Ja, mit herlige håb, det er grundet på dig,

en arv uden lige jeg har.

  

Mel.: Trond Andersen

Tekst: E. Gustavson