Hvorfor spørger du så ofte?

 

Hvorfor spørger du så ofte,

hvorfor det og det skal ske,

hvorfor denne kalk dig rækkes,

da du ej dens gavn kan se?

Hvorfor disse skarpe torne

under rosen gemmer sig,

eller hvorfor disse skrænter

bryder af din jævne vej?

 

Spørg ej sådan, Herren ved det,

ved, hvad dig fornødent er;

på hans kærlighed og nåde

har du mange prøver her,

så du ikke burde tvivle

om hans ømme hjertelag,

også når han dig opdrager

gennem modgang, sorg og slag.

 

Han har lovet dig at pleje

i sin store kærlighed.

Han har lovet dig at lede

på den vej, du selv ej ved.

Han har sagt, at han i nøden

selv vil være nær hos dig,

og han holder hvad han lover –

han kan ej fornægte sig.

 

Så forstummer alle spørgsmål,

alle hvorfor lægger sig,

lægger sig ved Jesu fødder!

Der er plads for dig og mig.

Der er plads for alle byrder,

synder, sorger uden tal.

Livets stræben inden længe

også der forandres skal.

 

Efter nogle dages venten

skal for dig alt blive klart.

Herren kommer, Herren kommer,

visselig, han kommer snart;

indtil da, o, må du mindes,

- hvordan alt end stiller sig –

Jesus elsker dig, det ene,

er det ikke nok for dig?

                 Lina Sandell