Sig alting til Jesus

 

1. Sig alting til Jesus,

han kender dig så vel,

han ved, hvad der ængster

og trykker din sjæl;

om dine bedste venner

dig end kan misforstå,

din Jesus dig dog kender,

til ham du trygt kan gå.

 

2. Er vejen dig ensom

og tornet og trang,

fortæl det til Jesus,

han vandred den engang;

han dig en ven vil være,

at du ej ensom går,

vil dine byrder bære

og læge dine sår.

 

3. De ringeste småting

som kommer på din vej,

o, bring dem til Jesus,

så vil han hjælpe dig;

thi intet er for ringe

din frelser at betro,

nej, sig det kun til Jesus,

så får dit hjerte ro.

 

Mathilde Wiel-Öjerholm 1881